
Et liv med misbrug slider på kroppen og kan på sigt have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for dit helbred.
Det kan derfor være fornuftigt, at få et helbredstjek samt vejledning i sundhedsforebyggende livsstil - så du fremover har de bedste forudsætninger for, at passe på dig selv.
Tilbuddet om en sundhedssamtale er gratis.
Ved en sundhedssamtale kan du sammen med den sundhedsfaglige medarbejder blandt andet berøre ét eller flere af nedenstående emner:
- Helbredstjek
- Kost og livsstil
- Sex og prævention
- Hiv & hepatitis
- Alkohol
- Mental tilstand
- Andet
Du kan aftale tid til en sundhedssamtale ved at kontakte en sundhedsfaglig medarbejder i Rusmiddelcenter Gribskov – enten ved at møde op personligt eller ved at kontakte os på tlf.: 7249 6090.
